MARIA MARCUS
		PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Sex i din alder - TAK for kaffe!

Alderspolitiet fortæller noget om den måde, hvorpå vi selv er med til at holde os selv nede.

Af Maria Marcus

"Sex bliver bare bedre og bedre med alderen – det er frygteligt!"

Sådan lød ordene fra en af de medvirkende i et tv-program jeg så for noget tid siden. Sex for Altid, hed det. Her fortalte en lang række kvinder over 65 om deres sexliv og hvor meget det betød for dem. Sex med deres gamle ægtefælle, med en ung elsker, med en anden kvinde, med den ene eller den anden.

Men frygteligt – hvorfor nu det? tænkte jeg. Og hvorfor er det altid kvinder der optræder i den slags programmer? Er det fordi det er endnu mere et tabu for kvinder end for mænd – dette at man kan have et skønt og aktivt sexliv, når man er ude over en vis alder? Og øh... hvad er det så for en alder? Hvilket tal skal man sætte på den?

Vi lever jo i en tid, hvor vi oversvømmes af billeder af seksuelt attraktive kvinder: nemlig kvinder som er unge, lækre, glatte, glittede. Sådan så de ikke ud, de kvinder der var med i det program. Alle var de medtaget af årene. Nogle var omfangsrige, andre magre og furede. Nogle så helt enkelt rærlige ud, andre umådelig søde, rørende, faktisk både yndefulde og værdige. Og der var glød i deres stemmer og deres øjne, når de talte om, hvad seksualiteten betød for dem i denne fase af deres liv.

Så hvorfor skulle det være frygteligt? Med andre ord: Hvad er det for tabuer der stadig findes i vores moderne frisindede samfund, når det handler om ældre mennesker og sex? Pr. tradition mest når det gælder kvinder – som pr. samme tradition altid har stået i fare for at blive skiftet ud med en såkaldt yngre model, når tiden var inde... eller rettere sagt: ude. Men i dag gælder det i stigende grad også ældre mænd. Sex over 65 – TAK for kaffe!

Okay – der er da undtagelser. Til nød er det i orden, hvis vi har sex sammen med en vi er gift med og har været gift med siden vi var unge og lækre. Og hvis vi husker at slukke lyset. Men hvad hvis vi ikke har nogen fast partner? Skal vi så nøjes med at resignere og sige: Farvel, seksualitet?
Nå, det skal vi vel ikke. Selv på plejehjemmet er det i dag tilladt at finde sig en partner man kan have sex med. To personer der er nogenlunde lige gamle - så okay da. Men hvad med tiden inden plejehjemmet? Hvad med hele den lange periode, hvor vi ikke længere befinder os i ungdommens vår, men også er langt fra gravens rand? Skal vi da stå i skyggen af en eller anden usynlig dato for sidste holdbarhed, sidste udkald – og jo tættere på udløbsdatoen, jo mindre venlige er de øjne hvormed vi ser på vores eget sexliv, vores egne muligheder for at bevare den side af vores liv? Hvem er det der holder liv i de tabuer?

Det er Alderspolitiet. Tabuerne omkring sex og alder er nemlig ikke noget der udelukkende foregår udenfor os. Det er ikke kun yngre mennesker der betragter det dér med ældre og sex som noget ulækkert noget, noget der er lidt til grin. Det gør vi også selv – hvis ikke vi passer på. Så kommer Alderspolitiet, for det har nemlig fast station inde i os selv.

Alderspolitiet er et ord, et begreb, som jeg holder af at bruge, fordi det fortæller noget om den måde, hvorpå vi selv er med til at holde os selv nede. Vi har virkelig en indgroet trang til at underkaste os nogle dybt forældede regler og vedtægter, der gør det mere besværligt end det behøvede at være, at bevare kontakten med vores seksualitet. Og det er Alderspolitiet som står bag, godt dækket ind bag nogle masker der fungerer som usynlighedskapper. Man opdager det ikke, før man er blevet opmærksom på det. Så ser man til gengæld den magt det har over os. Og Alderspolitiet kontrollerer os på to fronter – udefra og indefra.

Udefra ved at tvinge os til den store sammenlignings-eksamen, hvor vi skal stille op imod de smukke lækre billeder vi ser omkring os. På gaden, på film og tv, i reklamer og blade, i musikvideoer, for slet ikke at tale om pornoen. Og når vi ikke retter os efter hvad man må i hvilken alder, så falder hammeren: Vi skal nok sørge for, at du bliver til grin!

Og hvis det så bare var de andre, der ser på os med misbilligelse. Men Alderspolitiet har fundet den store fidus: Det operer indefra. Det virkelig effektive, det er, at det har slået sig ned oppe i vores egne hoveder. Vi har slet ikke brug for, at andre mennesker ser på os med hovedrysten, vi kan allerbedst selv. Det svirrer rundt i vores bevidsthed med sætninger à la Sådan en gammel kone som mig, Det er jeg da for gammel til, Hvad tror du folk vil sige, Sex i din alder, Har du ikke snart fået sex nok, osv osv. Lige til at tage pippet fra os.

Alderspolitiet opererer ikke bare med generelle forbud. Der er rigeligt med under-tabuer, Alderspolitiet ved alt om, hvad man kan tillade sig i hvad for en alder. F.eks. med hensyn til aldersforskel: Måske kan du få lov, hvis det er sammen med en partner på din egen alder – som på plejehjemmet. Men hvad nu hvis du foretrækker en partner som er yngre end dig? Så er det virkelig om at holde tungen lige i munden, om jeg så må sige. Hvis du er kvinde og finder sammen med en mand der er væsentligt yngre end dig, så slipper du ikke: Kuvøseguf? Hvad mon han ser i dig? Er det dine penge? Er det fordi så bliver han fri for at få børn? Herregud, du er da højst en mellemstation... Underforstået, at det her strider virkelig mod naturens orden!

Det almindelige i vores samfund har jo gennem tiderne været, at den accepterede aldersforskel går den modsatte vej: Nemlig at manden er ældst og kvinden (gerne meget) yngre. Men der har bredt sig en vis tendens til civil ulydighed i de senere år: Det er blevet mere almindeligt, måske ligefrem lidt trendy, at kvinder finder sammen med en mand der er væsentligt yngre. Og så tager Alderspolitiet revanche: Hvor det før mest var kvinderne der fik at vide (og kom til at føle), at de ikke havde ret til en aldersforskel til ”den forkerte side”, så er det nu blevet almindeligt at gøre grin med mænd der finder sammen med en væsentligt yngre kvinde. De er nogle gamle grise, der højst får noget på den dumme, fordi de har penge, magt og status – og selvfølgelig er de nødt til at tage viagra... Det gælder ikke bare i den meget omtalte Jørgen Leth-sag, men præger mænd allerede fra de er midt i 40’erne.

Så hvad gør vi, hvis vi faktisk har haft held med at overskride den kriminelle højalder - og har gjort den erfaring, som kvinden i det omtalte tv-progam, at sex bare bliver bedre og bedre med alderen – vi har bare for tiden ikke nogen at have det sammen med? Og tiden går, hvad kan vi gøre for at finde ham eller hende? Så støder vi på endnu et tabu: Han eller hun skal nærmest dumpe ned i armene på os sådan helt af sig selv, som de velkendte appelsiner i turbanen, ellers er det ikke som det skal være. Kontaktannoncer? Dating på nettet? Nej, ved du nu hvad...

At den slags kun er rigtigt, hvis det kommer ”af sig selv”, det tabu er ikke specielt aldersbestemt. Men det bliver det alligevel nemt, for der er så mange andre veje til at finde hende eller ham, som ikke længere er tilgængelige, når man kommer over en vis alder. Man går ikke længere på diskotek, eller på bar, omgangskredsen er måske ikke hvad den har været. Der er heller ikke tradition for Kirsten Gifteknive i Danmark. Derfor er der en del mennesker der har indset, at der kan være en idé i at tage sagen i egen hånd og gøre en indsats selv; uanset alder - eller netop på grund af alder.
Og i dag er vi i den utrolig heldige situation, at der er noget der hedder internettet. Det er den store chance for den, der vil gøre noget aktivt for at finde en ny partner. Det kræver bare, at man sætter sig ud over gamle romantiske forestillinger, for de appelsiner rammer måske aldrig den turban. Og så kræver det at man indstiller sig på, at der er noget man skal lære.

De fleste har i dag nogenlunde tjek på den mest almindelige computerteknik. Men der er også noget der hedder dating-teknik. Man skal finde ud af, hvilket dating-site der passer bedst for en. Man skal lave en profil. Og så skal man væbne sig med en god portion tålmodighed og en mindst lige så stor portion stædighed. For selvfølgelig undgår man ikke at blive skuffet. Men til gengæld har man en regulær chance for at falde over en man kan bruge – en elsker eller elskerinde, en ny kæreste, måske endda en ny udgave af den eneste ene M/K! På nettet er de nemlig alle sammen – alle aldersklasserne. Inklusive dem, der foretrækker utraditionelle aldersforskelle.

Så den største risiko ved at komme tilfældet til hjælp ved selv at være aktiv, er følgende: At man tager en skuffelse som et nederlag. En bekræftelse af, hvad Alderspolitiet jo hele tiden har forklaret: Næ nej, når du er ude over den og den alder, så er det slut med seksualiteten. Og Alderspolitiet er virkelig trænet i at finde på nye argumenter: Hvordan skulle du dog have kræfter til at hoppe rundt i sengen, eksperimentere, prøve nye interessante stillinger af? Nej – lagenakrobatik, det kan din krop slet ikke holde til!

Men her afslører Alderspolitiet virkelig, hvor dårligt orienteret det er. Det er åbenbart ikke klar over, at seksualiteten kan ændre og udvikle sig gennem livet. Man har måske slet ikke sex præcis på samme måde, som da man var ung. Man lægger mere vægt på intimitet – og nej, jeg taler ikke om sukkersød spændingsløs seksualitet, ledsaget af violiner og romantiske levende lys. Jeg taler om at give sig tid, jeg taler om sanserne, om at være mere opmærksom på hvordan den seksuelle energi mærkes i kroppen - inde i en selv, og i resonans med ens partner; måske opnår man ligefrem at mærke strømme af en fælles seksuel energi.

Det er ikke mærkeligt, at der i dag er en voksende interesse for tantra, tantrisk sex. For her handler det netop om seksualitet som tilstand, ikke som en målrettet aktivitet, hvis hovedformål er udløsning, orgasme. Og med eller uden viagra eller cialis eller andre højst velkomne hjælpemidler, så er den bedste måde måske slet og ret: At træne sig i at være til stede i det der foregår – lige her og nu. I stedet for at fokusere på et endemål, noget man skal leve op til, som fjerner fokus fra Her og Nu. Og det skal der måske netop en vis moden alder for at turde.

Alderspolitiet skal ikke bestemme over vores sexliv. Vores krop er ikke som den var engang. Men vores krop er der stadig, vores seksualitet er der stadig – hvis vi ønsker det. Lad os selv bestemme hvem vi er. Lad os øve os i civil ulydighed, i stedet for at lade os tyrannisere af et cpr-tal. Der er ikke noget der lyver, som tal!

Og tallene skal ikke bilde os ind, at det er frygteligt – det at sex bare bliver bedre og bedre med alderen.

Videnscenter på Ældreområdet: "Alderens nye sider" - 2009