ET HIMMELSK SYN

AF PER HOLM KNUDSEN

GUD

var der altid. Osse når jeg onanerede som dreng.

Om aftenen bad jeg aftenbøn. Som nonnerne og præsterne havde fortalt mig, at jeg skulle gøre. Hver aften angrede jeg dagens synder for at være sikker på, at jeg ikke kom i Helvede eller i Skærsilden i nattens løb. Altså, hvis jeg skulle finde på at dø netop denne nat i min pureste ungdom. "Det er den bedste forsikring," husker jeg en nonne fortalte os i skolen. Havde jeg angret mine synder, ville jeg komme direkte i Himmelen. Non-stop.

Jeg lagde mig om på maven for at sove, og så var det, at det begyndte at kilde. Dejligt. I maven. Og tissemanden blev tykkere og tykkere. For til sidst at ende i en stiv pik, der absolut ikke ville lægge sig til at sove. Og nu havde jeg lige bedt om syndsforladelse. Skulle jeg nu til at synde igen, nu hvor jeg havde denne nats adgangskort til Himmelen og Paradiset? Og Gud deroppe han kunne se det hele, og vidste det hele. Selv tankerne kunne han læse. Sagde præsterne.

Det blev ved med at kilde. Pikken var indædt stiv, som havde den besluttet sig til at blive stående for evigt. Syndige tanker. Skal. Skal ikke. Skal. Skal ikke. Skal! Fat i lommetørklædet. Fat med højre hånd om pikken. Glemme Gud og synder lidt. Hvis han havde styr på det hele, havde han vel osse inderst inde en andel i min piks uregerlighed. Herlig kilden. Syndefulde tanker om hvordan kusser mon egentlig var. Skidt med om han så mine tanker. Skidt med at han kiggede med. Varmen og lysten bredte sig overalt i min krop. Næsten til besvimmelse. Orgasmen kammede over. Pikken pumpede. Sæd på maven. Sæd på dynen. Sæd i lommetørklædet. Min mor spurgte aldrig, hvorfor lommetørklæderne var så stive, når de skulle vaskes. Hun vidste sikkert besked og glædede sig nok på mine vegne. Det følte jeg. Selvom hun var katolik som jeg.

Nu havde jeg syndet og følte mig lidt skamfuld. Og træt. Hvis jeg lagde mig til at dø i nattens løb, var det den direkte vej på hovedet i Skærsilden. Det værste ved Skærsilden var, at man ikke vidste hvor længe man skulle blive der, før man kunne komme op i Himmelen. Sagde præsterne og nonnerne.
Ny aftenbøn og så angre min nyeste synd og så havde jeg igen direkte adgangsbillet til Himmelen. Nu kunne jeg endelig sove.

Årene er gået. Gud er forsvundet. Sex er blevet. Set med datidens målestok, står jeg nu til adskillige evigheder i Skærsilden - hvis da ikke i Helvede. Fordi jeg livet igennem ofte har elsket mig ind i Himmelen. Og endda på alle de måder som en katolsk præst syndefuldt kan drømme sig til i sit selvvalgte cølibat. Og mere til.

Vi trænger til at få snakket, siger min elskede. Ja, vi må se at få snakket, hende og jeg. Det kan ikke være elskov det hele. Elskoven trives frodigt, vildt og ømt mellem os. Samlivet med krav, rimelige og urimelige, grænser, tid til hinanden, forskelligheder og mange af de andre behov går det langt sværere med. Jo, vi må se at få snakket. Et roligt sted.

Vi tager ned til Mossø. En midtjysk perle. Solen skinner. Nogle få skyer driver dovent hen over Himmelen. Søen ligger stille hen. En lappedykker tager turen til bunden - og kommer op igen. Adskillige gange. En mand ror ud i sin jolle. Vi lægger os i sandet og snakker. Forsøger at løse vores evigt tilbagevendende problemer. Vores indre bølger går højt. Det er som om, vi hele tiden trykker på de samme gamle knapper. Og de samme trolde springer op af de samme æsker.

Lappedykkeren dykker roligt videre uden tanker for samlivets svære kunst. Manden ror stadig i sin jolle. Så stopper han hiver årerne ind og begynder at fiske. Vi er uenige. Står på hver sin side af plankeværket og prøver at overbevise hinanden om, at vores side er den rigtige.

En kat kommer forbi. Stryger sig kælent op ad os. Møfler sig ind mellem os, som om vi var i familie med hinanden. Rød er den og ikke til at jage væk. Til sidst lægger den sig dog til ro på min trøje. Vi får klaret troldene. Hopper over plankeværket og ser på den anden side. Får mere kontakt med hinanden. Og ved begge at det ikke er det hele. At der er mere, der skal ryddes op. Lige nu orker vi bare ikke mere.

Min elskede vender sig om på ryggen og lader solen skinne på sit ansigt. Jeg lægger mit hoved på hendes mave og kigger på lappedykkeren. Lader min hånd følge kurvene på hendes cowboybukser. Over hendes dejlige mave. Ned over hendes smukke, smidige og gæstfri lår. Der skal ikke meget til at tænde hende. Min hånd smyger sig langsomt ned i hendes bukser. Hun er allerede parat.

Lappedykkeren kommer op igen. Katten er ligeglad. Manden fisker. Kan han se os? Eller hvad nu, hvis der kommer nogen ned ad trapperne længere henne ad stranden? Jeg har det lidt svært med at elske på offentlige steder, hvor jeg kan blive opdaget.

Min elskede er ret liderlig nu. Vil elske lige nu og her. Med det samme. Jeg tør ikke rigtig. Kan stadig mærke den gamle angst for at blive set. Jeg vil hellere slikke dig, siger jeg og smyger hendes bukser ned over hendes lækre røv. Hendes vidunderlige kusse kommer til syne. Altid er den klar. Aldrig har den svigtet mig. Det bedste sted i verden.

Glemt er samlivets genvordigheder for en tid. Jeg borer næsen ned i hendes krøller og snuser til hendes pirrende dufte. Slikker lidt for at drille. Jeg elsker at lade hende vente. Lader tungen løbe op på maven og ned ad låret. Hun presser mit hoved mod kussen. Vil komme nu! Jeg vil lade hende vente lidt mere.

Min mund er begravet i hendes kusse. Jeg elsker den. Jeg elsker hendes smag. Jeg elsker hendes safter. Jeg elsker hendes liderlighed. Hendes opslugthed. Hendes højlydte elskovsskrig. Hendes krav om mere. Jeg elsker hende dybt.

Katten strækker sig dovent på min trøje og kigger ud over vandet. Måske på lappedykkeren. Jeg slikker lystigt hendes kusse. Stikker tungen dybt ind i hende. Hun stønner og trækker vejret voldsomt.

En infernalsk larm fra luften. En lille helikopter kommer strygende lavt frem fra skrænten bag os. Hen over os og ud over vandet. Jeg slikker videre med et par fingre langt inde i hendes varme, våde dyb. Hun er lige ved at komme.

Endnu mere larm fra luften. En stor helikopter kommer til syne bag skrænten. Lavt og langsomt flyver den hen over os. Jeg løfter hovedet og kigger op med munden og næsen fuld af hendes herlige kussesaft. Kan se piloten og nogle hoveder i vinduerne. Og tænker at de næppe kan undgå at se, hvad vi laver. Så kommer der endnu en lille helikopter. Ud over vandet flyver de.

Hun smager så dejligt, og så kommer hun. Skriger højt. Katten løfter hovedet og lytter. Stilhed igen. Og helikopternes pisken i det fjerne. Jeg hviler mit hoved mod hendes smukke trekantede buskads, hvor den samme trofaste krølle er dukket frem af væden. Og glæder mig til at elske, når vi kommer hjem.

Jeg kigger ud over vandet. Lappedykkeren er væk. Manden fisker. Helikopterne er nået næsten over til den modsatte side af søen. Ved Øm kloster, den gamle katolske klosterruin. Tre helikoptere, mens jeg slikker kusse på dig. Det må have været et syn for guderne, siger jeg leende og kysser hende. Helikopterne går ned på den anden side. En øvelse mener jeg med maskulin selvfølgelighed. Lappedykkeren er kommet op igen. Vi rejser os. Jeg ryster katten af trøjen - og dens lopper. Vi tager hjem og elsker. Dejligt. Dejligt. Dejligt.

Da vi mødes et par dage senere spørger min kæreste mig, om jeg kan huske helikopterne, da jeg slikkede hende ved Mossø. Joh, dem kan jeg da godt huske. Ved du hvem det var, vil hun have at vide. Nej, det ved jeg ikke, en øvelse? Det var Paven. PAVEN? Ja - Paven! Jeg bryder ud i latter og husker min barndoms kigger - GUD! Paven, Guds stedfortræder her på jorden var i Danmark og skulle til Øm kloster og holde messe. Det var ham der kiggede med, da jeg slikkede min elskedes kusse. Jeg håber han nød det. Jeg nød det i hvert fald - uden tanker om min evigheds skæbne. Paradiset er nemlig i hendes skød.

GUDS ØJE

© Per Holm Knudsen, Hammel, Sommeren 1991

Tilbage

web statistics