|
|
||
|
|
et er som du ved altid svært præcist at sige, hvor man stammer fra. |
|
|
Jo længere tilbage du går, jo større spredning og hvilken linie skal du følge? |
||
|
Min mor stammede fra en flaske god årgangsrødvin som Ramet drak sammen sin veninde en aften for ti år siden. Min far stammede fra luften som Ramet indåndede. |
||
|
Det er som sagt ti år siden nu og meget er sket siden den aften. |
||
|
Alle fem drog vi ud i Ramet blodbaner. De to af mine søskende forsvandt med blodet ud i Ramets lunger og måske har de siden haft glæde af Ramets stueplanter. Hvor de to sidste er blevet af ved jeg ikke. |
||
|
Jeg tilbragte en del tid i Ramets blod inden jeg kom ud i hans spyt og han sank mig, hvorefter jeg tog endnu en tur rundt i blodbanerne. En dag endte jeg på huden på hans pande i en sveddråbe og solens varme fik mig til at stige til vejrs. |
||
|
Hvordan skal man beskrive afstande som vandmolekyle og hvad er op og hvad er ned. Sammen med milliarder af kollegaer drev jeg rundt i luften. Over byer og lande drev vi. Over kontinenter. Over have. Hvad er afstande? Vi mødtes i mængder og sammen med støvpartikler og kulpartikler regnede vi ned over en afrikansk regnskov og lagde os i pytter på jorden mellem træer og græsser og buske. |
||
|
Jeg blev drukket af en marekat. Tog en tur ned i dens mave og så rundt i dens blodbaner og videre ned i dens nyre. Derfra gik turen til blæren og den sendte mig i en stråle ned i græsset. Varmen fik mig til at frigøre mig fra mine kolleger og vi fordampede op - op - op. |
||
|
Med årene tilbragte jeg lang tid i Det indiske ocean. Tog en tur gennem Amazonas flodsystemer. Tog turen gennem fem mexicanske indianere. Var et halvt år i en bananpalme. Siden i en tomat og blev serveret i en suppe for den amerikanske præsident. Endte i en af hans elskerinder. Rensede vinduerne hos en fattig kone der ville gøre rent og fint til barnebarnets dåb. Blev drukket af en zebra. Tog turen gennem en tangloppe i den svenske skærgård. Ja tilværelsen er fuld af omskifte-ligheder. |
||
|
Molekyle og molekyle imellem har vi tit snakket om at nogen er endt det samme sted igen. At opnå Kredsløbet. Der er stor prestige i det. Og kun få jeg har hørt om er det lykkedes for. At blive drukket af en solsort og så igen efter flere måneder at sidde i et æble som den samme solsort spiser. Det er at opnå Kredsløbet. Det var lige før jeg ville give mit ene brintatom for at prøve det. |
||
|
Og netop nu er det fantastiske sket. Jeg sidder i en isklump i netop den samme Ramets køleskab. Jeg troede ikke mine egne neutroner, da jeg kom ud gennem vandhanen i Ramets køkken. Og selv om han har forandret sig på de ti år, så ramte nostalgien mig. Hos ham blev jeg til. Han er tyndere i toppen, men mit store ønske er nu endnu engang at tage turen gennem hans blodbaner og mindes den gang. At opnå Kredsløbet som jeg har hørt og talt så meget om. |
||
|
Gæsterne er kommet til hans fest og hvis lykken er med mig, så får han netop den isklump jeg sidder i. Åh at komme i hans drink. Og at blive drukket af ham. Åh, lad det ske - lad det ske. |
||
|
Ak! Ak! Ak! Det skete ikke. Istedet er jeg nu havnet i Catharines glas. Hun er Ramets nye kæreste. Jeg kan godt vinke farvel til Kredsløbet. Jeg svømmer i overfladen stadig helt stivfrosset. |
||
|
Åh, Ramet har taget hendes glas og tager en slurk. Men nej jeg kommer ikke med ind. Og i den næste slurk som Catharine tager ryger jeg med ned i hendes mave. Farvel til at Opnå Kredsløbet. Så tæt på. Nej, jeg tror, jeg vil indgå i en anden molekylær forbindelse. |
||
|
Aftenen går og jeg ryger ud i Catharines blodbaner. Passerer gennem hendes hjerte som banker voldsomt og heftigt. Jeg ryger op via aorta-buen og med aorta ned i aorta abdominalis, i Catharines mave. Og videre med svimlende fart ud ad floder og åer og bække mellem røde og hvide blodlegemer. Bliver presset ud gennem slimhinden under de sorte hår. Og jeg glider stille ned ad væggen. |
||
|
Og der, midt i det mørke buskads, Ramets tunge. |
||
|
Om det var Catharines begejstring eller min, da hans tunge ramte mig, ved jeg ikke. Han drak mig. Det største er hændt mig. Kredsløbet. |
||
|
|
||
|
© Per Holm Knudsen, Bruxelles, oktober 1996-99 |
||
|
|
||
|
|
||
