Genspejling er en effektiv kommunikationsform, hvis to parter ikke kan forstå hinanden, og det er jo ofte grunden til at par kommer i terapi. Nogle af de mest anvendte udsagn i konflikterne er: "Du forstår mig jo ikke!", "Min kone / mand / børn forstår mig ikke!" Genspejling hjælper til en egentlig forståelse mellem parterne.
Genspejling kræver aktiv medvirken af begge parter (A & B).
T = terapeuten.
Her er et konstrueret og lidt forenklet, men ikke urealistisk eksempel:
A starter med at sige til B hvad han / hun vil have, at B skal forstå.
A: "Jeg er skide træt af at du ikke sætter din sko ordentligt i entreen, lægger dit tøj ordentligt på stolen og rydder op efter dig i køkkenet. Du tror bare jeg er din tjener som bare går og gør tingene for dig. Du tager aldrig hensyn til mig, hvornår har du sidst gjort noget for mig måske. Jeg har sgu da osse mit at passe. Og børnene ser snart ikke noget til dig. Hvornår har du sidst sagt noget ordentligt til mig, taget mig med i biografen, inviteret mig ud. Men computeren den kan du sidde ved hele natten og lege med, selv om du kalder det at du tager arbejdet med hjem. Jeg gider sgu snart ikke mere!!"
T: "Hvad høre du B at A siger til dig?" Hvis T altså når at sige noget inden B går til angreb eller i forsvar.
T ved godt at den svada kun medfører modstand og lukning hos B, men lader dem alligevel gennemføre det i første omgang.
B: "Han / hun kommer med sit sædvanlige brokkeri, hvornår har du måske sidst taget initiativet til noget?"
T: "B henvend dig direkte til A. B hvad hører du A siger til dig?"
B: "Du kommer med dit sædvanlige brokkeri. Jeg har sgu da osse mit at se til, har du måske noget respekt for mit arbejde?"
T: "Var det det du sagde A?"
Det skaber naturligvis lidt forvirring hos både A og B. For det var jo ikke hvad A sagde. "Så A prøv at sige det du vil igen men prøv at skære det ned til højst 2 sætninger i første omgang."
A: "Jeg er træt af, at du ikke hjælper til derhjemme og at dit altid er det vigtigste. Og det gider jeg ikke mere, når jeg ser så lidt til dig."
T: "B hvad hører du A siger til dig."
B: "Han/hun siger jeg er dum ..."
T: "B tal direkte til A."
B: "Du synes jeg er dum og at jeg skal lave mere der hjemme ellers vil du skilles."
T: "A var det det du sagde?"
A: "Nej!"
T: "A prøv om du kan korte din besked ned til en sætning."
A: "Jeg savner at vi er mere sammen om vores dagligdag."
T: "B hvad hører du A siger til dig."
B: "Du synes at jeg laver for lidt der hjemme og derfor vil du skilles."
T: "A var det det du sagde?"
A: "Nej!"
T: "A gentag hvad du sagde."
A: "Jeg savner dig i vores dagligdag."
T: "B hvad hører du A siger til dig."
B: "Du synes at jeg laver for lidt der hjemme."
T: "A var det det du sagde?"
A: "Nej!"
T: "A gentag hvad du sagde."
A: "Jeg savner dig i vores dagligdag."
T: "B hvad hører du A siger til dig og sig nøjagtig hvad A siger til dig."
B: "Gentage ordret?"
T: "Ja, gentag ordret."
B: "Det kan jeg da ikke huske."
A: "Nej du hører aldrig efter, hvad jeg siger."
B: "Jamen du siger jo så meget."
T: "A gentag dit budskab og lad være med at hakke på B, så får du ikke dit budskab igennem."
A: "Jeg savner dig i vores dagligdag."
T: "B hvad hører du A siger til dig og sig nøjagtig hvad A siger til dig."
B: "Du savner mig i din dagligdag."
T: "A var det det du sagde?"
A: "Ja!"
T: "B hvad har du at sige til A om det."
B: "Jeg vidste ikke du savnede mig, jeg troede du ville skilles."
T: "A hvad hører du B siger til dig og sig nøjagtig hvad B siger til dig."
A: "Du vidste ikke jeg savnede dig, du troede at jeg ville skilles."
O.S.V
