Skyld
Skylden retter sig mod handlingen. Hvad jeg gjorde / gør.
Vrede vendt mod sig selv fra / mod andre.
"Skyld er den selvstraffende, hævngerrige holdning man indtager mod sig selv, når man tager ansvaret for en afbrydelse af sammenflydningen - krænkelse er kravet om, at den anden person skal føle sig skyldig." 2)
"Vi ser på skyldfølelsen som projiceret følelse af forurettethed. Når du føler skyldfølelse, find ud af, hvad du føler dig krænket over, og skyldfølelsen vil forsvinde, og du vil prøve på at få den anden person til at føle sig skyldig. Følelsen af krænkelse svarer psykologisk til, at man ikke kan slippe sit greb - de sammenbidte kæber, der ikke vil slippe sit bid. Den, der ikke kan slippe sit bid, kan hverken opgive eller bide helt igennem og tygge færdig - hvilken af delene, det end er, der er nødvendig i situationen." 3)
"Der er en stor fordel ved at bruge krænkelsesfølelsen i terapi, i vækst. Bag alle krænkelsesfølelser ligger der krav." 4)
"Krænkelsesoplevelsen er en følelse af central betydning. Den krænkede følelse er det vigtigste udtryk for et dødt punkt - en åndelig knude." 5)
"Bag enhver form for skyld ligger der uvilje (krænkelse)." 6)
"At føle skyld føles mere ædelt end at føle krænkelse, og det kræver mere mod at udtrykke sin krænkelse end sin skyldfølelse. Når man udtrykker sin skyldfølelse, pacificerer man sin modstander, men når man udtrykker sin krænkelse, risikerer man at vække hans fjendskab." 7)
"Skyld er et socialt fænomen, og krænkelse er et organisk." 8)
Selvkrænkelse. Man kan altid krænke sig selv ved ikke at se tingene som de er.
"Hvis du ikke er glad hele tiden og jeg forventer, du er det - så bliver jeg krænket, hver gang du ikke er glad." 9)
"Indsigten i at vi (som forældre) trods den bedste vilje ikke er almægtige, at vi er undergiven tvang, at vi ikke kan elske vores børn sådan, som vi gerne vil kan netop føre til sorg, men ikke til skyldfølelser, fordi disse forudsætter at vi har en magt og en frihed, som vi ikke har. Hvis vi selv er belastet med skyldfølelser, vil vi osse belaste vores børn med skyldfølelser og binde dem til os på livstid. Sorgen hjælper os derimod til at frigøre dem. ... Evnen til at sørge er det modsatte af skyldfølelser. Sorg er smerte over, at det virkelig skete, og at der ikke er noget der kan ændre fortiden. denne smerte kan man dele med børnene uden at behøve at skamme sig, men med skyldfølelser forsøger man enten at fortrænge eller skyde over på børnene eller begge dele." 10)
1) Alice Miller: I begyndelsen var opdragelsen, Hans Reitzels Forlag 1984, s. 53.
2) Perls, Goodman, Hefferline: Grundbog i gestaltterapi, Borgen 1977, s. 145.
3) Frederick S. Perls: Gestaltterapiens metode, Munksgaard 1978, s. 55.
4) Samme, s. 55.
5) Samme, s. 56.
6) Frederick S. Perls: Skraldespanden tur - retur, Borgen 1981, s. 192.
7) Samme, s. 193.
8) Samme, s. 196.
9) Kresten Ravnkjær
10) Alice Miller: I begyndelsen var opdragelsen, Hans Reitzels Forlag 1984, s. 53.
