OM PSYKOTERAPI OG PSYKOTERAPEUTER

PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG



Hvad er psykoterapi?

Psykoterapi er en behandling, der består af regelmæssige samtaler hos en uddannet psykoterapeut gennem kortere eller længere tid, fra nogle uger op til flere år. Psykoterapi kan ses som en samarbejdsrelation mellem to parter, klienten og terapeuten. Begge deltager i arbejdet, men klienten/patienten er hovedpersonen, den person om hvis livssituation det terapeutiske arbejde drejer sig.

Terapiens rammer aftales normalt på forhånd, således at mål, tidsperspektiv, mødested og pris er fastlagte fra starten, men naturligvis om nødvendigt kan justeres efter fælles overenskomst.

Psykoterapi er en videnskabeligt baseret psykologisk behandlingsmetode. Oprindeligt blev den udviklet omkring århundredeskiftet - som psykoanalyse - af Sigmund Freud. Siden blev psyko- analysen videreudviklet af mange andre psykoterapeuter.

Med tiden er der opstået forskellige psykoterapeutiske retninger, hvoraf de vigtigste hovedretninger (referencerammer) er den psykoanalytiske/psykodynamiske, den eksistentialistiske/humanistiske, den systemiske/strukturelle og den kognitive/adfærdsterapeutiske.

Efterhånden blev der også udviklet flere metoder (værktøjer) inden for de forskellige psykoterapeutiske retninger: samtaleterapi, kropsterapi, oplevelsesorienteret terapi, jungiansk analyse, drømmeanalyse, fobitræning, tegneterapi, hypnoterapi, åndedrætsterapi, samlivsterapi (sexterapi), musikterapi, transaktionsanalyse m.m.m. Mange psykoterapeuter har kendskab til flere retninger og metoder

Man kan gå i psykoterapi som individuel klient, man kan gå i parterapi, deltage i gruppeterapi, eller man kan gå i familieterapi, hvor større eller mindre dele af familien også deltager.


Hvem kan have gavn af psykoterapi?

Psykoterapi kan være hjælpsom for mange mennesker. Det kan være man ønsker hjælp til personlig udvikling, til at komme videre i sit liv. Det kan også være man er i en krise (f.eks. ved en skilsmisse, en traumatisk krisesituation eller man har mistet en vigtig person o.lign.) og har brug for hjælp til at komme igennem den. Eller måske lider man af angst, søvnløshed, fobier, tristhed, isolationstendens, psykosomatiske symptomer, spiseproblemer, følger efter incest m.v.
Der kan også være problemer med arbejdet eller der kan være gået knuder i parforholdet - måske havner man gang på gang i de samme konflikter, eller der er vanskeligheder i sexlivet eller problemer i forhold til børnene.

Parathed til at udforske sig selv, selv om det muligvis indimellem kan være smertefuldt, og til at betro sig om personlige og intime forhold til psykoterapeuten er en god forudsætning for en vellykket terapi.


Bliver man lykkelig af at gå i psykoterapi?

Der findes ikke en "lykkepille" - i hvert fald ikke en, der virker.

Psykoterapi er heller ikke vejen til evig lykke. Men psykoterapi kan hjælpe til, at man bliver mere bevidst om sig selv og sine reaktionsmønstre og sine måder til at være sammen med andre på, og derved kan man komme til at handle mere hensigtsmæssigt i sit liv. På den måde kan psykoterapi føre til større tilfredshed med sig selv og sin tilværelse.

Det er dog ikke noget man får forærende hos terapeuten. Man må være indstillet på selv at gøre en indsats - og nogle gange kan det være hårdt arbejde at gå i terapi.


Lidt ordforklaring

Det er vores erfaring, at mange mennesker, der ikke har haft berøring med området, har svært ved at skille de forskellige "psyko-begreber" ad. Her følger en oversigt:

En psykoterapeut er for så vidt blot en person, der bruger psykoterapi som behandlingsmetode. Men hvis psykoterapeuten er Medlem af Foreningen af Professionelle Psykoterapeuter betyder det, at psykoterapeuten oven i sin grunduddannelse har en grundig psykoterapeutisk efteruddannelse omfattende egenterapi, supervision og teori. Medlemmer af Foreningen af Professionelle Psykoterapeuter er underlagt foreningens etiske regler, herunder tavshedspligt samt pligt til løbende at vedligeholde og supplere deres uddannelse.

En psykiater er en læge med specialistuddannelse i psykiatri (behandling af psykisk syge). En psykiater kan ordinere medicin. Flere og flere psykiatere tager en psykoterapeutisk efteruddannelse.

En psykolog = en cand. psych. har en universitetsuddannelse i psykologi. Dette er hovedsageligt en teoretisk uddannelse og inkluderer ikke uddannelse som psykoterapeut. Mange psykologer efteruddanner sig i psykoterapi.

En psykoanalytiker er en psykoterapeut, der efter uddannelse hertil udøver en bestemt form for psykoterapi, nemlig psykoanalyse. Psykoanalytikere kan lige som andre psykoterapeuter have forskellige grunduddannelser.


Hvem udøver psykoterapi?

Psykoterapi har lige siden den for alvor kom til Danmark i 30'erne været udøvet af flere forskellige faggrupper.

I det offentlige, dvs. på behandlingssteder eller hospitalsafdelinger, hvor man tilbyder psykoterapeutisk behandling, arbejdes der normalt tværfagligt, dvs. læger, psykologer, socialrådgivere, fysio- og ergoterapeuter og sygeplejersker er trænet i psykoterapi.

Det samme gør sig gældende i privat praksis, men her er viften af grunduddannelser noget bredere.


Hvornår kan man kalde sig psykoterapeut?

I Danmark er der desværre ikke regulering af psykoterapeuter. Derfor kan hvem som helst for så vidt kalde sig psykoterapeut. Det betyder, at personer uden eller med utilstrækkelig psykoterapeutisk uddannelse kan nedsætte sig som psykoterapeut.

I
Foreningen af Professionelle Psykoterapeuter finder vi dette særdeles uheldigt. Vi mener ikke det skulle være muligt at arbejde som psykoterapeut, hvis ikke man har en tilstrækkelig psykoterapeutisk uddannelse. Et af foreningens vigtigste formål er derfor at samle de professionelle psykoterapeuter, der har en grundig uddannelse og erfaring bag sig.

Alle, der søger om medlemsskab i
Foreningen af Professionelle Psykoterapeuter, skal dokumentere at foreningens uddannelseskriterier er opfyldte, og hver enkelt ansøgning vurderes grundigt af foreningens optagelsesudvalg.

Når man er optaget som medlem i
Foreningen af Professionelle Psykoterapeuter har man ret til at betegne sig som Medlem af Foreningen af Professionelle Psykoterapeuter. På den måde kan brugerne kende vores medlemmer og kan føle sig mere sikre, når de står i den vanskelige situation af skulle finde en terapeut.


Hvornår er man uddannet som psykoterapeut?

Som antydet ovenfor er der ikke faste normer for uddannelse som psykoterapeut.

Foreningen af Professionelle Psykoterapeuter har derfor opstillet nogle kriterier, som skal være opfyldt før man kan blive medlem.

Alle foreningens medlemmer skal have en grunduddannelse, som skal være relevant for en psykoterapeut, dvs. den skal have en "mellemmenneskelig" karakter, fx. fra social- og sundhedsområdet. Det vil typisk sige læge, socialrådgiver, ergoterapeut eller fysioterapeut, psykolog eller sygeplejerske. En uddannelse som præst eller indenfor uddannelsesområdet kan også være relevant. Grunduddannelsen skal være mindst 3-årig.

Desuden har alle medlemmer en psykoterapeutisk efteruddannelse, som indeholder både teori, egenterapi og supervision. Den psykoterapeutiske efteruddannelse skal være mindst 4-årig.

Endelig skal man have flere års praktisk erfaring som psykoterapeut bag sig, før man kan blive optaget i
Foreningen af Professionelle Psykoterapeuter.


Hvor bliver man uddannet til psykoterapeut?

Der findes i Danmark en del forskellige private uddannelsesinstitutioner og -grupper. De fleste steder uddannes der tværfagligt, ligesom lærerkræfterne er tværfaglige.

Der eksisterer ikke officielle kvalitetskrav til eller autorisation af uddannelsessteder, men det er
Foreningen af Professionelle Psykoterapeuters holdning, at lederne og de vigtigste lærerkræfter selv bør have psykoterapeutisk uddannelse, der mindst svarer til kriterierne for medlemsskab af Foreningen af Professionelle Psykoterapeuter. Desuden bør det være et krav til uddannelsesstederne, at de både inden starten af en længerevarende terapeutuddannelse, undervejs og ved afslutningen vurderer, om den pågældende elev vil være egnet som psykoterapeut.


Økonomi

En praktiserende speciallæge i psykiatri har som andre læger overenskomst med sygesikringen, dog kun til et begrænset antal samtaler pr. patient pr. år. Det betyder, at behandling hos en praktiserende speciallæge i psykiatri er gratis. Gruppe 1 patienter skal henvises af deres egen læge.

Nogle psykologer har overenskomst med sygesikringen om et begrænset antal behandlinger, når man er henvist af en praktiserende læge. Man skal betale en del af regningen selv, og ordningen gælder kun i særlige situationer, fx. når man har været udsat for vold, en ulykke eller i forbindelse med alvorlig sygdom og død. Begivenheden må højst ligge 1 år tilbage. Alle andre behandlinger hos en psykolog betales betales af klienten selv.

Læs mere OM TILSKUD TIL PSYKOTERAPI.

På nogle sygehuse er der afdelinger, der tilbyder psykoterapi i lidt større målestok. Behandling her er gratis.

Inden for det sociale system er der visse muligheder for behandling, især for børn og unge. I særlige tilfælde kan der ydes tilskud til terapi over bistandsloven. Spørg i kommunen.

Psykologisk Institut på Københavns og Årthus Universitet kan yde gratis behandling, men har yderst begrænset kapacitet. Det samme gælder studenterrådgivningerne for uddannelsessøgende. Desuden findes muligheder i nogle patientforeninger og på nogle få psykoterapeutiske uddannelsessteder.

I langt de fleste andre situationer må man selv betale for sin terapi.

I
Foreningen af Professionelle Psykoterapeuter har vi ikke pålagt vore medlemmer at tage en bestemt takst for behandlingen. Det betyder, at man på forhånd må aftale prisen med den enkelte terapeut.

Prisen pr. behandling kan variere efter længden af den enkelte behandlingssession. Normalt er behandling i gruppe billigere end individuel behandling.


Hvordan går man i gang?

Overvej om det skal være en kvindelig eller mandlig terapeut - eller om det ikke spiller nogen rolle.

Kontakt terapeuten og forhør om ventetid og pris. Aftal eventuelt en eller to samtaler, hvor man kan "se hinanden an".

Selv om
Foreningen af Professionelle Psykoterapeuter kan stå inde for medlemmernes faglige kvalifikationer, kan det selvfølgelig ske, at en klient og en terapeut ikke rigtigt "klinger sammen". I så fald kan det være nødvendigt at aftale ophør af terapien og i stedet finde en anden terapeut.

 


Du kan læse mere om Foreningen af Professionelle Psykoterapeuter på foreningens hjemmeside www.fapp.dk

Inden du evt. vælger en psykoterapeut, sexolog eller psykolog så kig lige på denne side om VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG

OM TILSKUD TIL PSYKOTERAPI


Til hovedsiden psyx.dk

Til PSYKE & SEX

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: valg af terapeut, psykoterapi, parterapi, gestaltterapi, kropterapi, kropsterapi, sexologi, terapi
Sidst opdateret 28. marts 2013 Email til Webmaster Klik her!

 
FORSIDE
| Indhold | Per Holm Knudsen | Psykoterapi & Sexologi | Parterapi | M&K-KURSER | PSYKE & SEX | PSYKE & SEX DEBAT | PSYKE & SEX's SPØRGEHJØRNE | Kort | Biblioteket | Links | Maria Marcus | Dansk Forening for Klinisk Sexologi | Foreningen af Professionelle Psykoterapeuter | Dansk Selskab for HypnoPsykoterapi